Trods regn og blæst strømmede besøgende til Arena Midts populære loppemarked. 155 stande med alt fra antikke fund til genbrug og professionelle løsninger trak de første 1000 besøgende til allerede inden middag.

Med det store udvalg var det svært ikke at blive fristet, hvilket Arenaens egen Event- & Marketing konsulent, Mie Hansen, måtte erkende.

”Jeg skulle egentlig bare rundt og tage lidt stemningsbilleder, og det er svært ikke at lade sig rive med. Jeg skulle virkelig kontrollere mig selv,” griner hun, og forsætter: ”Jeg endte dog med ”kun” at købe en isbjørn i kgl. porcelæn, som jeg længe har gået og drømt om, og så et vaskebræt med lidt patina, som skal pynte på mit badeværelse – og begge var virkelig gode handler”.

Loppemarkedet vender tilbage igen d. 11. oktober, hvor du får mulighed for at gå jagt efter nye loppefund.

Er du interesseret i en stand, kan du se hvordan lige her.