Lejrskole fra Aarhus

En 4. klasse fra Aarhus slog vejen forbi Danhostel Kjellerup for at bo i vores ’Hobithuse’ som de kaldte hytterne ved siden af Arena Midt.

Eleverne havde fået brænde til bålpladsen mellem de to shelters bag ved hytterne og medbragt snobrødsdej, men de var så imponeret over alle de aktivitetsmuligheder der var i Arena Parken, så vi lod dem lege og more sig derude til det var tid at gå i seng, siger klasselærer Charlotte Boelt.

Charlotte Boelt synes det var rigtig hyggeligt, at folk der er ude og gå tur eller på anden måde befinder sig i området, kommer hen og interesserer sig for dem og spørger til hvad de laver ved netop Danhostel Kjellerup. Det helt fantastiske ved jeres område er, at man bare er én lejrskole, så børnene kan forenes på en helt anden måde, end når de er sammen med andre klasser på de store vandrehjem.

Grunden til denne skoleklasse netop havde valgt at overnatte i Kjellerup, var fordi de den efterfølgende dag skulle på Energi Museet i Tange og Museum Jorn i Silkeborg og derfor fandt Kjellerup godt placeret i forhold til deres videre tur.

Både børnene og lærerne gav udtryk for at de nød opholdet, forplejningen, overnatningen og alle mulighederne samlet på ét sted ville gøre, at de ville anbefale Danhostel Kjellerup til andre interesserede.