Legeland og superhelte-løb

– Hop løs med venner eller familie mandag og tirsdag i efterårsferien

Legeland i Arena Midt er en fast tradition i efterårsferien. Vi håber at se ligeså mange glade og aktive børn som vi plejer. Hallerne bliver fyldt med hoppeborge og andet sjov til flere timers underholdning for børn og barnlige sjæle.

Forældre, bedsteforældre eller andre over 16 år der kan lokkes med kommer gratis ind.

Alle superhelte iført heltekostume kommer gratis ind til legeland.

Der kan købes forskellig former for mad i caféen der har åbent hele dagen på øverste etage.


Åbningstider:

Mandag den 14. oktober kl. 10 – 15

Tirsdag den 15. oktober kl. 10 – 15

Giv den gas som vaskeægte superhelt til Helteløbet!

Den 14. oktober kl. 11 lyder startskuddet til det store superhelteløb. Der vil være udlevering af kapper/masker fra kl. 10 så kom forbi og hent det og gå i legeland ind til løbet starter.

Nu skal hele familien op af sofaen og ud at flyve! Helteløbet er et familieløb, hvor alle kan være med, hvad end man løber, hinker, går eller ruller turen. Det handler ikke om at nå først i mål, men om at have det sjovt sammen og samtidig gøre en forskel for indlagte børn i Danmark. Ved at deltage i Helteløbet støtter du nemlig Legeheltene, som sætter gang i sjov, leg og bevægelse på de danske børneafdelinger. Arrangøren af Helteløbet er Arena Midt i Kjellerup.

Ruten er på 1750 meter og med små aktiviteter undervejs, således at både store og små familiemedlemmer kan være med. Alle deltagere, store som små, vil forud for løbet blive forvandlet til superhelte med heltekappe, heltemaske og løbsmærke og hvad end I vælger at løbe turen, hoppe turen eller måske liste turen – så er der også fine diplomer og en refleks fra bObles til alle seje helteløbere, når målstregen krydses. Heltekapper og masker kommer i fem forskellige farver og må selvfølgelig tages med hjem efter løbet, så legen kan forsætte. Vælg din farve på din heltekappe når du tilmelder dig Helteløbet.

Prisen for at deltage i Helteløbet er 90 kr. pr. person. Husk at både børn og voksne skal købe billet.

Alle superhelte iført Heltekostume kommer gratis ind til Legeland.

Program:

Kl.10:00 Udlevering af kapper, masker m.m.
Kl.10.50 Opvarmning for alle løbere
Kl.11.00 Starten går!

Løbet afholdes ved Arena Midt og ruten er 1750 meter. Der løbes primært på stisystem og der vil være seks aktivitetsposter undervejs.

Det er Kjellerup Gymnastikforening der står for løbet.