I juleferien holder Arena Midt åbent for, at hele familien kan komme og lege eller spille forskellige spil.

Det årlige håndboldstævne er aflyst, så der er masser af ledig haltid fra 1. juledag og frem til nytårsaften. Alle dage fra kl. 10 til kl. 18.

Der er sikkert mange, der gerne vil dyrke lidt motion efter julefrokosterne – så det åbner vi op for nu.

Som udgangspunkt lejer man hallen for en time af gangen – og det er først til mølle.

Forsamlingsforbuddet er i øjeblikket max ti personer af gangen.

I hallen er så opstillet badmintonbaner incl. ketcher og bolde. Der er også bordtennis, bordfodbold, discgolf, bordcurling, minibasket og stigegolf til fri afbenyttelse, samt forskellige boldspil.

Man bestiller en time (eller 2) via hjemmesiden wannasport.dk

Forfriskninger kan købes i hallen.