Kom og knap Julebryggen op i Kjellerup til J-dag i Arena Midt 

Vinteren er på vej, og det betyder, at julebryggen snart rammer Kjellerup

 

I år falder sneen fredag den 4. november kl. 20.59, hvor Arena Midt lægger i kakkelovnen til J-dag med udvidet Fredagsbar og fejrer lancering af årets julebryg.

Vi starter kl. 15.00 med lejlighed til at købe smagsprøver på Terrasse Caféens store udvalg af juleøl, som vores søde nisser serverer frem til julebryggen bliver tilgængelig kl. 20.59 og hanerne åbnes. Herefter fortsætter festlighederne frem til kl. 23.00

Der er gratis entré, men kom tidligt og få en plads! Der er Livemusik hele aften, når Arena Midts Skiorkester spiller op med populære julehits og sætter gang i julestemningen.  Derudover vil der være masser af sjove aktiviteter, bl.a. Slå søm i, dart, bordfodbold, raflebægere og bordcurling.

Så hop op på slæden, grib skiene og skøjt forbi Arena Midt til J-dag Fredagsbar kl. 15.00-23.00.