Infomøde om Arena Midt er aflyst

Bestyrelse og ledelsen i Arena Midt har vurderet, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at gennemføre infomødet onsdag den 23. september.

Fredag eftermiddag anbefalede Sundhedsmyndighederne, at al unødig aktivitet skulle lukkes ned i en periode.

De nye tiltag, som skal hindre spredning af COVID-19, rammer derfor igen Arena Midt, der må ty til flere aflysninger af møder, kurser og konferencer. Blandt andet det store infomøde for vores medlemmer og støtter, der havde set frem til stegt flæsk og persillesovs og sidste nyt fra Arena Midt.

Vi er selvfølgelig nødt til at følge myndighedernes anbefalinger og regler. Smitteudviklingen i hele landet er nu så alvorlig inden for alle aldersgrupper, at det er sundhedsmyndighedernes klare anbefaling, at det er nødvendigt at lægge et nyt lag oven på den nationale indsats.

Jo flere personer der er samlet, desto større er risikoen for smitte. Sådan er det bare – men hvor er det ærgerligt, og vi tør endnu ikke fastsætte en ny dato.

Der er også indført krav om brug af mundbind på restauranter, caféer og lignende serveringsteder, og dette træder jo i kraft i forbindelse med spisemøder og fester hos os.

Med venlig hilsen fra vi ansatte og bestyrelsen

Anders Hartvig

Centerchef