Forårsmessen søndag den 10. marts 2019 kl. 10-16

Denne gang vil forårsmessen bestå af mange forskeligartet udstillere der medbringer blandt andet rådgivning, blomstredekorationer, politiske argumenter, varefremvisninger og smagsprøver. Du vil også kunne få inspiration til moden i foråret med et modeshow to gange denne dag kl.12.00 og kl. 14.30.

Der vil også være et historisk hjørne, et børnearrangement i form af centimeterløbet med Børneulykkes Fonden, konkurrencer og meget meget mere.

Messen arrangeres af Arena Midt Kjellerup i samarbejde med Kjellerup Tidende og  Kjellerup Handel og Erhverv.

Rasmus Klump er klar parat til start til forårsmessen!

Den 10. marts går det løs til Centimeter Maraton i forbindelse med Forårsmessen i Arena Midt.
Løbet bliver skudt i gang udenfor kl. 11.00 ved Hal B, men kom hellere i god tid. Fra kl. 10.00 er der nemlig udlevering af Rasmus Klump-refleksveste og polkaprikkede løbstasker, og Kl. 10.50 er der opvarmning med selveste Rasmus Klump inde i Hal B.

Når børnene har gennemført deres Centimeter Maraton, er der selvfølgelig guldmedaljer med Rasmus Klump og diplomer til alle børnene. Der er også vand og økologiske fuldkornstave fra Madame Butterfly til de seje maratonløbere. På pladsen vil Rasmus Klump stå klar til, at børnene kan få et billede sammen med ham. Det vil også være muligt at være med i tegnekonkurrencen, klæde sig ud som Rasmus Klump i udklædningsværkstedet og meget mere.

Det er helt op til dig, om du vælger at løbe sammen med dit barn (som pildskadde) som en familieaktivitet, eller om du lader barnet om løbeturen (som Gøje) og i stedet står klar med heppeflag og rosende ord, når dit barn krydser målstregen. Alle kan løbe med, og skulle turen være for lang for de små ben, er I velkomne til at løbe/gå ruten med klapvogn.

Billetter koster 100 kroner pr. barn – voksne der løber/går med er ganske gratis.

Vi glæder os til at se jer.