Arena Midt er i fuld gang med at få afviklet mange af de arrangementer, som på grund af coronaen er blevet flyttet og flyttet.
 
En Tema-aften om John Mogensen var blevet flyttet ikke mindre end fire gange – og publikum havde købt billetterne helt tilbage i 2019.
 
Alligevel mødte der 100 gæster op til en dejlig fredag aften i Arena Midt, hvor der først blev indtaget en dejlig omgang stegt flæsk ad libitum – og efterfølgende hyggelig fællessang med den lokale troubadur Georg Danielsen.
 
Aftenen sluttede med en festlig quiz, som blev vundet af ægteparret Jette og Leif Lambæk Nielsen.