Det i Kjellerup, verdenskendte ”Degnekapellet”, har taget initiativ til at lave en cabaret i Arena Midt den sidste fredag i februar.

Vi har i orkestret længe talt om at lave en koncert eller lignende, hvor overskuddet gik ubeskåret til et elklaver til Arena Midt, fortæller Ejvind Thomsen fra Degnekapellet.

Planen var at tilkalde nogle solister til at synge nogle forskellige sange, og så opstod ideen pludselig med en cabaret med hovedvægten lagt på gamle revyviser.

En del af disse er skrevet i 60’erne og 70’erne af Viktor Jakobsen, og fremført af kendte borgere fra egnen.

Så der er mulighed for et herligt gensyn med Inga Thomasen, Torben Ringbro, Svend Kirkegaard og Johannes Andersen – og så selvfølgelig det seks mand store Degnekapel i originalbesætning med Viktor Jakobsen, Ejvind Thomsen, Edvin Sevelsted, Eddy Würtz, Jørgen Sonne og Gunnar Hovgesen.

Anders Hartvig er aftenens konferencier.

Billetsalget er startet og der vil være mulighed for at reservere bord.

Men skynd jer – der laves kun denne ene forestilling og der sælges kun 150 billetter.

 

Praktisk info

Dato: Fredag d. 28 februar 2020

Spisning: Tapas kl. 18.00

Show kl. 19.00 – dørene åbnes kl. 17.30

Pris: kun 249 kr. pr. billet