Lørdag den 25. september er ringen sluttet – forstået på den måde, at det sidste stykke af Krabbes Grønne Ring nu bliver forbundet.

Det er strækningen fra Hundeskoven, der via Astrupvej og Silkeborgvej, forbindes med Fuglemosestien lige over for Scanglas.

Silkeborg Kommune vil i samarbejde med Kjellerup Lokalråd og borgerforeningen Kjellerup – Borgernes by fejre dette, med forskellige arrangementer og aktiviteter både lørdag og søndag.

Lørdag aften holdes en stor fest i Arena Midt – en KRABBE byfest, og for kun 249 kr. får du en lækker luksusbuffet med kolde og varme retter, underholdning, live koncert og mulighed for dans.

Det er det populære kopiband ”Hvide Løgne” fra København, som sørger for at sætte gang i festen med de største danske 80’er og 90’er hits.

Hvide Løgne – nej, det er ikke løgn, de er faktisk et rigtig dygtigt kopiband, der spiller den kendte rockmusik fra 80’erne og 90’erne, som I elsker. Det er med udgangspunktet i Karsten Storms hits i 80’erne, at dette passions projekt er skabt. Karsten Storm (Do the Duck) stod bag hits som bl.a. Mit Liv og Ude om Natten i 80’erne, og han brænder så meget for musikken fra den periode, at han stiftede Hvide Løgne. 

Det er respekten for den musikalske æra kombineret med talentfulde kunstnere, der har evnerne og kreativiteten til at gøre de klassikere til deres egne – ofte med en eksplosiv solo til følge. Der bliver spillet klassikere fra bl.a. Anne Linnet Band, Ray dee ohh, Rugsted/Kreutzfeldt, Gnags, News, Halberg/Larsen, Dodo and the Dodos, Rocazino m.fl.

Praktisk information

Pris: 249 kr. pr. billet inkl. luksusbuffet – efter kl. 20.00 er der gratis entré

Dato: 25.september fra kl. 18.00 – 1.00 (spisning starter kl. 18.00)

Sted: Arena Midt, Hasselvej 15, 8620 Kjellerup Kjellerup

 

Program 25.-26. september

Lørdag – Kernen

10.00: Kernen åbner sin have med bål og bålmad.

Kaffe og andre forfriskninger kan købes.

10.30: Højskolesang for alle aldre. KFUM og KFUK med band underholder.

11.00: Officiel indvielse af den nye sti, med deltagelse af byrådsmedlemmer.

Derefter ”Krabbeløb” – hvem får den hurtigste tid?

Krabbes vilde dyrejagt – fra Kernen til Arena Midt – og omvendt…

Lørdag – Arena Parken ved shelterspladsen:

12.00: Indvielse af ”LandArt” på den nye junglesti med skattejagt for alle børn.

Team Nord laver bål.

Salg af mad og forfriskninger.

Lars Ringgaard laver et kunstværk
på den nye junglesti.

 Musiker Mikkel Haaning underholder.

12.15: Dansk Cyklistforbund laver cykellege for de ældste børn i børnehaver op til 2. klasse. Tag derfor din cykel og hjelm med i Arena Parken.

Lørdag – Arena Midt

18.00: Spisning i Arena Midt – med stor fest-buffet og underholdning – kun 249,-

Husk bordbestilling, så i kan komme til at sidde sammen med vennerne.

20.00: Gratis entre til koncert og dans til det kendte kopiband, ”Hvide Løgne” fra København, som spiller alle de kendte danske 80ér og 90ér hits.

Søndag – Arena Midt

10.00: Alle der har lyst til en fælles gåtur i Krabbes Grønne Ring, mødes foran Arena Midt.

11.00: Alle der har lyst til en fælles gåtur i Krabbes Grønne Ring, mødes foran Arena Midt.

Søndag – Hørup Kirke:

13.00: Festlig høstgudstjeneste i Hørup Kirke.

14-16: Kirkens YM-Basar åbner med kage og kaffe, lotteri, tombola, salgsbod og aktiviteter for børn bl.a. med KFUM-Spejderne.

15.45: Udtrækning af lodseddel og lotterier.

Overskuddet fra dagen går til fattige børn i
Cameroun, Indien og Bangladesh.