VELKOMMMEN TIL ARENA MOTION

Arena Midt overtog 1. maj 2022 holdtræning inkl. spinning fra Sport & Fitness. Det sker under navnet “Arena Motion”. Arena Motion danner ramme om Kjellerups største motionssted. Vi ønsker at ramme mange forskellige målgrupper og aldersgrupper. Vi tilbyder holdtræning og vi har fuld fokus på dagligdagens aktivitetstilbud i og udenfor huset.  Arena Motion holder til i hele huset med bl.a. ny placering af spinning i lokale 2 med god udsigt over Arena Parken, ligesom lokale 4 er nyindrettet med nyt gulv målrettet bevægelse og motion.


Følg os på sociale medier
 

AKTUEL HOLDPLAN 

Klik her eller på skemaet og se den akutelle holdplan med aktiviteter til hele ugen. 

KØB AF MEDLEMSSKAB & FREMMØDE

KØB AF MEDLEMSKAB & PRAKTISKE INFORMATIONER 

Link til Arena Motion medlemskaber:

 https://webshop.sport-solution.com/Kjellerup/membershiplist/1579

  • Køb af medlemskab sker ved personlig fremmøde i Sport & Fitness i det bemandede tidsrum eller via hjemmesiden www.sportogfitness.dk.
  • Fra Maj måned kan du også købe medlemskab via www.arenamidt.dk og i den nye reception som kommer i Arena Midt.
  • Prisen for medlemskab af Arena Motion er uændret i forhold til betaling for holdtræning i Sport & Fitness, som Arena Midt overtager holdtræningen fra pr. 1. maj 2022.

  • Prisen er 208,- pr mdr. for “Fri Holdtræning”
  • Tilmelding til holdtræning sker via Sport Solution appen.
  • Fra Maj måned kan du fremmøde dig ved en skærm nær Arena Midts kontor og Cafe område. Eller instruktøren kan fremmøde dig via deres adgang til Sport Solution. For medlemmer af Sport & Fitness med tilkøbt holdtræning kan fremmøde endvidere sker på skærmen i Sport & Fitness.
  • Du skal remmøde 10 minutter før holdstart.
  • Sponsormedlemmer har stadig adgang til holdtræning og ingen ekstra betaling herved. Nye sponsorater tegnes næste år.
  • Arena Motion kan benytte Arena Midts omklædningsrum og badefaciliteter, men har også adgang til Sport & Fitness’ omklædningsrum – og du må også gerne benytte nøgleskabene i Fitness.

HOLDTRÆNINGSREGLER 

 

  • Framelding skal ske senest 2 timer før holdstart – ellers tilfalder en bøde på kr. 50,- (for DIBS-medlemmer) eller 5 dages træning (for kontant-medlemmer)
  • Fremmøde på medlemsskærmen skal være gennemført senest 10 min. inden holdstart.
  • Udeblivelse uden varsel medfører bøde (kr. 50,- eller 5 dage).
  • Booking kan ske helt op til holdets start.
  • Der kan bookes 3 uger frem i tiden via Sport Solution appen.
  • Indendørs sko ved indehold.
  • Du kan med fordel medbringe håndklæde til holdtræning.

Vi gør opmærksom på, at man IKKE kan afmelde sig til holdtræning ved at sende os en mail eller SMS

HAR DU SPØRGSMÅL TIL VORES HOLD ELLER ØVRIGT?

 

Sus Møller, som tidligere har været i Sport & Fitness, er ansat som afdelingsleder for Arena Motion.

Har du spørgsmål til holdene, er du altid velkommen til at sende hende en mail på [email protected]

Du kan også altid spørge vores gode og velforberedte instruktører. De sikrer på alle hold, at du får en god og stemningsfyldt træning med højt humør og et godt udbytte!

HOLDBESKRIVELSER – ÅBNE HOLD

SPINNING:

Indendørs træningsform, hvor der trænes på specialdesignede cykler til netop denne form for træning. Under træningen føres du gennem forskellige øvelser, hvor fokus er et boost til forbrændingen og konditionstræning i form af intervaltræning.

TABATA:

Højintens træning med 6-8 forskellige øvelser, både styrke- og pulstræning. Én øvelse tager 4 minutter, hvor man arbejder 20 sekunder og holder 10 sekunders pause. 20 sekunder x 8 gentagelse gange = 4 minutter.

CROSSDANCE:

Timen et opbygget i moduler så man kommer igennem Dance, Cardio, Bodytoning, Balance. Dansen krydres ex. med jive, rumba, samba eller lign. Pulstræning har fokus på konditionstræning så der gives gas i disse moduler. Styrketræning har fokus på opstramning af core, arme og ben. Til sidst sluttes timen af med balance hvor kroppen kommer ned i gear.

HIT FIT DANCE:

Vi danser Rock´n´roll til 50´ernes rytmer, twist til 60´ernes beatles. 70´ernes discotrin, pop og grandprix fest fra 80´erne. Moderne funk og showdance moves fra 00´erne og 10´erne. Hit Fit Dance er for alle aldre og alle niveauer.

DANCE’N’TONING:

Et dansehold med en god blanding af musik og dansearter. Vi har fokus på forbrænding, høj puls samt toning af kroppen, herunder arme, ben og mave. OBS: husk et håndklæde til gulvøvelser.

BOOSTER:

3-i-1 time, hvor vi kombinerer enkle dansekoregrafier, styrketræning og cardio til en effektiv og sjov træning. Vi har fokus på en god kropsholdning. Vi danser med håndvægte (eller vandflasker) på typisk 0,5-1kg. Dog er det ikke alle som danser med håndvægte. Alle kan være med – uanset om man har prøvet booster før.

BØJ & STRÆK:

Lidt det samme som yoga og pilates. Et hold for dig, der gerne vil arbejde hele kroppen igennem på en rolig måde. Vi arbejder med mindre flowserier, hvor vi kæder bevægelse og vejrtrækning sammen. Der vil være stillinger, der udfordrer smidighed, balance og styrke. Alle kan være og timens indhold og enkelte øvelser tilpasses efter deltagerne.

GO’ WEEKEND WORKOUT:

Kom godt på weekend med en omgang cirkeltræning, hvor du får trænet hele kroppen og både arbejder med kredsløbs- og styrketræning. Der anvendes redskaber i form af slynge, stænger, kettlebells, dæk, elastikker og bolde. Timen er for alle uanset niveau.

MORGENFRISK WORKOUT:

Lørdag kl. 8-9 er der morgenfrisk workout. Holdet vil skifte imellem tabata og cirkeltræning: Tabata træning giver optimal form og fedtforbrænding. Træningen er opbygget af intervaller, hvor man yder sit maksimale i 20 sekunder og holder 10 sekunders pause, dette gentaget 8 gange, og man skal igennem 6 øvelser i alt, hvoraf der vil være tre puls øvelser og tre styrkeøvelser. Alle øvelser vil blive gennemgået og afprøvet, så jeg er sikker på, at alle kender øvelserne. Cirkeltræning er for dig, som gerne vil træne alle kroppens store muskelgrupper og også være stillinger, der udfordrer smidighed, balance og styrke, men med god tid og ro på. Alle kan være og timens indhold og enkelte øvelser tilpasses efter deltagerne. Du træner ved hver station i 45 sekunder og så er der 15 sekunder til at skifte til næste station. Der vil være stationer, hvor du skal benytte vægte, og her er det vigtigt, at man passer på sig selv.

7.500 SKRIDT:

7500 skridt på en træningstime. Alle kan være med – masser af energi i musikken og der kommer helt sikkert sved på panden.

HOLDBESKRIVELSER – LUKKEDE HOLD

Holdtræning, hvor du køber adgang til kun 1 hold ad gangen i et forløb af 8 uger:

MOR KROP TRÆNING:

Mor Krop Træning er for dig der går på barsel eller hjemmepasser dit barn. Træningen er tilpasset til den enkelte og hver deltagers niveau efter graviditeten/fødslen. Der er ofte 2-3 forskellige måder at udfører øvelserne på, hvor du selv mærker efter, hvad der passer til dig og din krop. Har du dit barn med så er der mulighed for at stille barnevognen lige udenfor lokalet med dem ind/udgang. Dit barn er naturligvis også velkommen til at være med under træningen – det anbefales at du tager barnets dyne med og evt. noget legetøj. Du er velkommen til at trække op i cafeområdet efter træningen, hvor du kan mødes med de andre mødre (eller fædre på barsel).

DANCE MIX (Lukket hold hver 8 uge):

Dance Mix er for alle, der kan lide at bevæge sig til musik – det er alle stilarter og musikken er hvad der er oppe i tiden + lidt af det gamle. Vi danser forskellige stilarter som jive, salsa, vals, disko, rumba og hvad vi ellers finder på. Der er langt vægt på toning af kroppen. Det er fitness med udgangspunkt i dans, sjov og glæde.

FØR FØDSEL – GRAVID TRÆNING:

Kurset henvender sig til dig der føder om 0-9 mdr. En fødsel stiller store krav til din fysik og mentale balance. Gennem et 8 ugers forløb vil vi arbejde med at styrke og balancere din kropskontrol og  mentale overskud. Vi kombinerer stabilitet, styrke og balance med åndedrættet. Formålet er ikke kun at styrke kroppen til at takle graviditeten på bedste vis.

Øvelserne bidrager til ro og velvære. Der undervises i metoder til at dæmpe gener, smerter og finde ro i din krop gennem vejrtrækningen, både i hverdagslivet og mere pressede situationer.

Vi afslutter med liggende afspænding. Her kan du med fordel medbringe tæppe, puder m.m. Sværhedsgraden tilpasses individuelt. Dvs. at alle kan være med, hvis du selv kan komme op og ned fra gulvet.

EFTER FØDSEL:

Kurset henvender sig til dig der har født indenfor de sidste 5 år. En baby stiller store krav til din fysiske og mentale balance. Efterfødselstræning er mere end knibeøvelser. Gennem styrke og stabilitetstræning vil vi øge kropskontrol og balance, fysisk og mentalt. Mange øvelser er inspireret af pilates, yoga, afspænding og arbejde med åndedrættet.

Vi bruger bevidst åndedrættet til at aktiverer stabiliserende muskler i bækkenbunden under bevægelse. Øvelserne bidrager til balance, ro og velvære. Der undervises i metoder til at finde ro i din krop gennem din vejrtrækning. Jeg tilbyder dig en time med fokus på at styrke dig på alle fronter. Sværhedsgraden tilpasses individuelt. Der vil være flere sværhedsgrader i de enkelte øvelser.

Vi afslutter med liggende afspænding. Her kan du med fordel medbringe tæppe, puder m.m.

YOGA- PILATES: 

Oplever du problematikker med lænd, nakke, ryg, bækken eller skulder, vil træningsmetoden hjælpe dig med at optimere din kropsholdning og lindre dine smerter. Yoga- Pilates er en blid men effektiv træning af din kropsholdning, styrke og smidighed. Der er fokus på træning af stabiliserende muskler, balance og åndedrættet. Der inddrages yogaøvelser i pilates disciplinen. Hvor yoga har udgangspunkt i smidighed og kredsløb, tilføjer pilates en unik metode til at koordinere og styrke dynamiske muskelgrupper.

Yoga-Pilates foregår i et roligt tempo med fokus på kropsbevidsthed. Træningen bidrager til en følelse af ro og velvære. Vi afslutter hver session med afspænding. Her kan du med fordel medbringe et tæppe. Sværhedsgraden tilpasses individuelt. Dvs. at alle kan være med, hvis du kan komme op og ned fra gulvet. 

EVENTS:

Der afholdes ofte events primært i weekenderne men også indimellem i hverdagene. Det kan være diverse danse arrangementer, tema events, yoga/piltes inspirerede event eller en gæste instruktør som byder ind med et helt andet koncept.