Valgflæsk og bankospil

Der var en særdeles god og hyggelig stemning, da Kristian Pihl skød valgkampen i gang med et underholdende – og gratis – bankospil.

Aftenen blev indledt med musikalsk underholdning af Jens Oluf Pedersen. Derefter var der stegt (valg)flæsk og persillesovs til de ca. 250 deltagere.

Kristian Pihl benyttede muligheden til en lille valgtale med klare politiske budskaber. Han takkede de mange foreninger og frivillige på Kjellerupegnen, som yder en fantastisk indsats i lokalområderne.

Pihl havde stor hjælp af Kjellerup HK under bankospillet og han sluttede af med at overrække af en check på 6000 kr til støtte for de seks lokale spejdergrupper på egnen.

Gevinsterne til bankospillet var skænket af en række lokale virksomheder – samt af Kristian Pihl Lorentzen selv.