Arkitektur og teknik i verdensklasse
ARENA MIDT har en flot og progressiv arkitektur, der i skala er passet ind i det omgivende villaområde. Der er overalt i bygningen meget dagslys og mere kig ud, end der normalt er i andre haller og huset vokser bogstavelig talt efterhånden som man bevæger sig ind i det.

Arkitektfirmaet Mangor & Nagel har tegnet det spændende og funktionelle hus, som de også selv er yderst tilfredse med. Vi vil kalde det Danmarks flotteste idræts- og kulturcenter, hvor arkitektur og funktionalitet spiller sammen.
ARENA MIDT skal være samlingspunkt for alle former for idræt & fitness for alle persongrupper, være ramme om kulturarrangementer som koncerter, messer og konferencer med op til 3.000 personer og tilbyde loungefaciliteter i alle disse sammenhænge. Huset har på flere områder en avanceret teknik, som giver fuld ret til betegnelsen multianvendelig. Den store arena på 2.150m2 kan deles op i to idrætshaller af normalstørrelse, eller andre opdelinger, men også indrettes til en fremragende teater – eller koncertsal. Og den er som skabt til messer og udstillinger.
Teknikken omfatter specielle hæve/sænkevæg og tribuner der kan skydes ud ved en særlig teleskop teknik, med plads op til 2.200 tilskuere, kan skydes ud ved en særlig teleskopteknik. Der er gjort meget ud af farvevalg, sportsgulvet i hallen er Taraflex sportsgulv, som er ideel til alle sportsgrene.

Akustikken er et kapitel for sig – den er helt enkelt fremragende og kan måle sig med de bedste skuespilhuse i Købehavn. Ingen koncert eller musikbegivenhed er for delikat eller for stor til at kunne foregå i ARENA MIDT. Tilgængeligheden, orientering, opholdet og trafikstrømmen gennem huset er gennemtænkt m.h.t. til både skiltning, elevatorer, lyd, hørelse, allergi og små børn. Trods størrelsen oplever man sammenhæng i hele komplekset.











