Ikke mindre end 2500 havde valgt at komme forbi til indvielsen af Arena Parken og naturhytterne i lørdags. Stor tak til ÆldreSagen for hjælp til servering af kaffe/kage i teltet. Og også tak til løbe- og cykelklubben for godt samarbejde.

Vi fik lavet et utrolig flot kunstværk som i denne uge bliver hængt op i terrasseområdet i Arena Midt. Maleriet blev styret af Anne Grethe Leth, Lissy Kristensen, Hanne Ladefoged, Lone Skovgaard og Ingelise Poulsen.

Stor check
Direktør i Sparekassen Kronjylland, Anne Frost Thygesen, overrakte en stor check pålydende 10.000 kroner.

Som hun sagde i sin tale, var der nok et eller andet vi stod og manglede ved hytterne. Og pengene falder på et tørt sted. Vi har nemlig i første omgang sparet en række udendørs lamper langs hytterne – og dem får vi bestilt nu…

Så tak til Sparekassen Kronjyllands Gavefond.