Velkommen til Arena Midt

- et hus for alle

Velkommen til et spændende hus lige i midten af Jylland. Arena Midt har siden åbningen i 2010 været et markant samlingspunkt for en bred vifte af aktiviteter. Vores unikke idrætsfaciliteter er meget iøjnefaldende, men det fleksible hus er også en perfekt ramme om koncerter, messer, udstillinger, konferencer, bestyrelsesmøder, firmaarrangementer, fester m.m.

Kort sagt: Arena Midt er multianvendelig. Et hus, der rummer et væld af muligheder for fritidsaktiviteter, for professionel sportsudøvelse, og som samtidig er et naturligt samlingspunkt for erhvervs- og kulturliv.

Mange tusinde gæster passerer gennem huset hvert år. Vi vil, at du som kunde skal have en rigtig god oplevelse hver gang du gæster Arenaen. Vi vil levere kvalitet og yde service med et menneskeligt ansigt – hver gang. For os er det afgørende faktorer i vores måde at agere på. Alle opgaver er velkomne, små som store.

Arenaen er det naturlige samlingspunkt for alle i alle aldre. Det er vores ambition, at alle skal føle sig velkomne i Arenaen og få lyst til at bruge husets mange muligheder.

Google Maps – få en rundvisning i Arena Midt

Tag en tur med Google i Arena Midt. Se Arenaen, som aldrig før.


Grønne omgivelser – unikke faciliteter

Arena Midt er placeret i det skønne Midtjylland, med udsigt til skov og åbne vidder, centralt placeret mellem Silkeborg og Viborg. Det enestående naturområde Krabbes Grønne Ring ligger lige uden for døren, og binder en grøn sløjfe rundt om byen Kjellerup. Et naturskønt område, der veksler fra skov til eng. En perfekt ramme om en gåtur i pausen, og som rum for mental afslapning i en stresset hverdag.

Brugerne af vore mange idrætsfaciliteter nyder godt af Terrasse Caféen, der serverer friske og sunde mad- varer til aktive mennesker. Samtidig er vort køkken gearet til også at levere gourmet-middagen og den overdådige buffet.

Med disse unikke muligheder samlet i midten af Jylland er det indlysende at koble aktivitet, arbejde, fritid og nydelse på nye og utraditionelle måder. I Arena Midt er der mulighed for at afholde et møde eller arrange- ment ud over det sædvanlige, at lave kreative breaks i mødedagen, at hæfte en sjov start på firmafesten etc. Vi hjælper gerne med spændende eventaktiviteter, der garanterer alle en god oplevelse.

Arena Midt Kjellerup    •    Hasselvej 15    •    8620 Kjellerup    •    Tlf. 8686 9915    •    Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.     •    www.arenamidt.dk

Nyhedsbrev

Hasselvej 15
8620 Kjellerup

Telefon: 8686 9915
Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.